Valgfag på MPH

Udover de obligatoriske kurser skal de studerende også følge to valgfag. Alle valgfag bedømmes af kursuslederen med karakteren bestået/ikke bestået.

Valgfagene bliver kun oprettet, såfremt der er tilstrækkeligt antal deltagere tilmeldt.

Ansøgningsperiode til enkeltfagene/valgfagene forår 2025 for eksterne kursister er mellem den 21. september 2024 kl. 10.00 og 1. november 2024 kl. 23.59.

OBS - vi har forlænget ansøgningsfristen til 1. december 2024

Ansøgningsperiode til enkeltfagene/valgfagene efterår 2025 for eksterne kursister er mellem den 1. april 2025 kl. 10.00 og 1. maj 2025 kl. 23.59.

Du finder ansøgningsskemaet under optagelse

 

(7,5 ECTS)
Tid: Udbydes i foråret 2025. Undervisningsdatoer: 24. + 25. april, 8. + 9. maj, 22. maj og 19. juni 2025.
Kursusleder: Postdoc Charlotte Bjerre Meilstrup. Institut for Psykologi.
Tlf.: 35 32 20 67. E-mail: cbm@psy.ku.dk

Formål og udbytte:
De seneste årtier er den mentale sundhed i befolkningen faldet markant. Det kan have konsekvenser både for den enkeltes hverdag og livskvalitet og for samfundet som helhed. Det har gjort mental sundhedsfremme endnu mere aktuelt, men hvordan kan der skabes bedre rammer og betingelser for god mental sundhed og trivsel i befolkningen?

Formålet med kurset er at give dig en grundlæggende forskningsbaseret viden om mental sundhed og mental sundhedsfremme. På kurset vil du stifte bekendtskab med forskellige fagtraditioners perspektiver på mental sundhed (fx socialpsykologiske, folkesundhedsvidenskabelige, samfundsfaglige og pædagogiske), og du vil i særdeleshed arbejde med at udvikle dine praktiske kompetencer til at omsætte den viden til konkrete mentalt sundhedsfremmende tiltag for borgere, medlemmer, ansatte eller andre relevante målgrupper.

Kurset anlægger en problem- og projektorienteret arbejdsform inspireret af aktionslæring. Du vil derfor også komme til at arbejde på at udvikle dit eget projekt, hvor du skal anvende din viden og omsætte værktøjer til prøvehandlinger, der kan fremme mental sundhed blandt en selvvalgt målgruppe. Projektarbejdet foregår som udgangspunkt individuelt men kan også foregå i grupper, hvis det vurderes relevant.

Evaluering:
- Skriftlig opgave om en problemstilling, man har arbejdet med individuelt (eller evt. i grupper á to-tre personer) gennem kursusforløbet.  
- Mundtlig præsentation af projektarbejdet.
- Feedback på en anden gruppes opgave/præsentation. 
Desuden forventes det, at deltagerne fremmøder til undervisningsgangene og deltager aktivt i undervisningen.

Pris:
11.250 kr. 

 

 

 

 

(7,5 ECTS)
Tid: Udbydes næste gang i foråret 2025. Datoer udmeldes i oktober 2024.
Kursusleder: Adjunkt Mette Bender. Institut for Folkesundhedsvidenskab.
Tlf.: 35 32 80 33. E-mail: ambe@sund.ku.dk 

Formål:
Valgfaget har til formål at skærpe de studerendes evne til at gennemskue hvilke årsager og mekanismer, der skaber social ulighed i sundhed og hvordan konsekvenser af helbredsproblemer afhænger af social position. Desuden er det formålet, at ruste de studerende til at kunne vurdere forebyggelsesinterventioners potentiale til reduktion af social ulighed i sundhed og at tilrettelægge konkrete forebyggelsesindsatser.

Indhold:
I kurset gennemgås og diskuteres determinanter for sundhed og deres fordeling på socialgrupper, samt hvordan ulighed i fordelingen af disse påvirker den sociale ulighed i helbred og dødelighed. Udviklingen i social ulighed i Danmark og andre lande beskrives og diskuteres. Forskellige forebyggelsesstrategier til forebyggelse af social ulighed gennemgås, ligesom effekter af velfærdsstaters forskellige politikker diskuteres bl.a. med fokus på om/hvordan ulighed i sundhed søges reduceret. Desuden gennemgås og diskuteres teorier, der søger at forklare udviklingen i social ulighed i forskellige velfærdsstater.

Kurset gennemgår eksempler på epidemiologisk og sociologisk forskning om årsager til og konsekvenser af social ulighed i sundhed. Eksempler på sundhedskonsekvensvurdering som redskab til beregning af effekten af en tilstræbt forebyggelsesintervention gennemgås. Udvalgte interventionsstudier gennemgås, og det diskuteres hvilke forebyggelsesindsatser, der bidrager til reduktion af uligheden – herunder strukturelle indsatser med inddragelse af flere sektorer i samfundet.

Evaluering:
For at bestå kurset skal deltagerne aflevere en besvarelse på en problemstilling i relation til forebyggelse og social ulighed i sundhed

Pris:
11.250 kr. 

 

 

 

 

 

 

 

(7,5 ECTS)
Tid: Udbydes næste gang i foråret 2025. Undervisningsdage: 8., 22. og 29. april, 6., 13., 20. og 27. maj, 3. og 17. juni 2025
Kursusleder: Ekstern lektor Hans Okkels Birk, Institut for Folkesundhedsvidenskab.
E-mail: hob@sund.ku.dk

Indhold:
Sundhedsydelser er en vare men har en række egenskaber, der adskiller dem fra de fleste andre varer. Sundhedsøkonomi er en gren af økonomisk teori, der søger at tage højde for sundhedsydelsers særlige karakteristika og beskæftiger sig konkret med emner, der vedrører effektivitet, efficiens, værdi og aktørers adfærd ved produktion og forbrug af sundhed og sundhedsydelser.

Emner af central betydning inden for sundhedsøkonomi er studiet af konsekvenserne af sundhedsydelsers særlige karakteristika; hvordan sundhedsvæsener fungerer, herunder betydningen af forskellige metoder til finansiering og ressourcefordeling; styring ved hjælp af incitamenter; samt samfundsøkonomisk evaluering af konkrete interventioner, der overvejes taget i brug i sundhedsvæsenet eller allerede tilbydes.

I kurset lægges der særlig vægt på at give deltagerne et grundlæggende kendskab til sundhedsøkonomiens centrale problemstillinger og terminologi, fulgt af en nærmere gennemgang af de samfundsøkonomiske evalueringsmetoder, der benyttes inden for sundhedsøkonomien – særligt cost-effectiveness-analyse, cost-utility-analyse og cost-benefit-analyse – samt dels udfordringer forbundet med at benytte disse metoder, og dels metoder der benyttes med henblik på at tage højde for disse udfordringer.

Kurset omfatter en kombination af præsentationer af sundhedsøkonomiske emner og analyseredskaber, øvelser, diskussioner i plenum, samt e-learning som introduktion til kurset for at sikre et fælles udgangspunkt for kursusdeltagerne. I løbet af kurset udarbejder kursisterne individuelt eller sammen med andre en synopsis (med supervision), der fremlægges for hele holdet som afslutning på kurset. 

Evaluering:
Skriftlig aflevering, 24 timer.

Pris:
11.250 kr. 

 

(7,5 ECTS)
Tid: Udbydes næste gang i foråret 2026. Datoer udmeldes i oktober 2025
Fagleder: Lektor Anja Bornø Jensen, Institut for Folkesundhedsvidenskab
E-mail: anja.jensen@sund.ku.dk

Formål
Dette valgfag har til formål at ruste deltagerne til at planlægge, gennemføre og afrapportere et kvalitativt forskningsprojekt, der for eksempel kan danne grundlag for deres masterafhandling. Vi tager udgangspunkt i deltagernes ideer til konkrete projekter, og kurset sigter mod at gøre deltagerne i stand til at beskrive et projekt med sammenhæng mellem formål, teori og metode. Derudover vil kurset skærpe deltagernes evne til at behandle og analysere kvalitative data samt til at foretage kritiske vurderinger af kvalitative studier.

Indhold
Undervisningsforløbet vil bringe deltagerne gennem hele forskningsprocessen: fra erkendelsesinteresse over problemformulering, dataindsamling og analyse til afrapportering. Undervejs vil vi blandt andet behandle følgende temaer:

• Erkendelsesinteresse, videnskabsteori og valg af problemformulering
• Typer af kvalitative data
• Metodiske udfordringer i feltarbejdet
• Analytiske positioner
• Afrapportering af kvalitative studier
• Kvalitet i kvalitativ forskning

Gennem forelæsninger introduceres nogle centrale metodologiske og videnskabsteoretiske spørgsmål, som kursusdeltagerne løbende vil få mulighed for at relatere til deres egne projektplaner. Der afsættes tid til begrænset feltarbejde med henblik på gennemførelse af et mindre interview til brug i eksamensopgaven. Undervisningsformen vil veksle mellem forelæsninger, øvelser, gruppearbejde, fælles diskussioner og i mindre omfang personlig feedback.
På kurset arbejder vi videre med nogle af de problemstillinger, der blev introduceret i Fællesmodul 1. Der forudsættes således et basalt kendskab til kvalitative metoder.

Evaluering
Modulet evalueres som bestået/ikke bestået på baggrund af en skriftlig opgave på 15 sider med afsæt i et selvvalgt pilotprojekt. Opgaven skal beskrive forskningsprocessen i forbindelse med arbejdet med det valgte mini-projekt, herunder videnskabsteoretisk position, formål, datagenerering, analysestrategi samt metodiske refleksioner over processen. Opgaven evalueres internt - med ledsagende kommentarer og forslag - med henblik på, om den studerende demonstrerer forståelse for betydningen af forskellige analysestrategier i teori og praksis; samt om den studerende demonstrerer evne til at reflektere over de forskellige faser i forskningsprocessen.

Pris:
11.250 kr.

 

 

 

 

 

 

(7,5 ECTS)
Tid: Udbydes næste gang i foråret 2025. Undervisningsdage: 30. april, 7., 14., 21. og 28. maj, 4., 11., 18. og 25. juni 2025
Kursusleder: Ekstern lektor Marius Brostrøm Kousgaard, seniorforsker, cand.scient.pol., Ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i København.
E-mail: marbro@sund.ku.dk

Formål:
Sundhedsvæsenet har de sidste årtier været præget af en lang række nationale, regionale og lokale forandringsinitiativer med udgangspunkt i problematiseringer af væsenets økonomistyring, produktivitet, kvalitet, service, patientsikkerhed og evne til at levere sammenhængende patientforløb. Forandringsinitiativerne har bl.a. taget form af nye organisationsstrukturer, incitamentsystemer, ledelsesredskaber, kvalitetsstyringskoncepter og informationsteknologier. Det har dog ofte vist sig vanskeligt at realisere alle visionerne knyttet til de nye koncepter og teknologier.

Det overordnede formål med kurset er at styrke deltagernes viden om - og forståelse af - forandringsledelse og forandringsprocesser i sundhedsvæsenets organisationer. 

Indhold:
Med udgangspunkt i organisationsteoretiske perspektiver og begreber samt en række empiriske eksempler fra forskellige dele af sundhedsvæsenet vil vi se på vilkårene for (forandrings)ledelse i – og på tværs af – sundhedsvæsenets organisationer og på de forskellige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med implementering af nye koncepter og teknologier. 

Evaluering:
1. Fremmøde (min. 80%)
2. Kort skriftlig opgave om en problemstilling, man har arbejdet med i grupper gennem kursusforløbet.
3. Mundtlig præsentation af projektarbejdet.
4. Feedback på en anden gruppes opgave/præsentation.
Derudover forventes aktiv deltagelse i undervisningen.

Pris:
11.250 kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

(7,5 ECTS)
Tid: Udbydes næste gang i foråret 2025. Undervisningsdatoer: 24. april, 8., 15. og 22. maj, 12. og 19. juni 2025
Kursusleder: Adjunkt Aksel Jensen. Institut for Folkesundhedsvidenskab.
Tlf.: 35 32 79 24. E-mail: akje@sund.ku.dk

Formål:
De studerende introduceres til specifikke epidemiologiske metodologiske udfordringer. Der gives en grundig indføring i multiple lineære og logistiske regressionsanalyser med det formål at sætte de studerende i stand til selv at foretage enkle statistiske analyser og forholde sig kritisk til analyser af data fra epidemiologiske studier.

Indhold:
Kurset er en overbygning på efterårets obligatoriske kursus Intro til epidemiologi og biostatistik og har som hovedformål at gøre de studerende fortrolige med multiple regressionsanalyser af data fra epidemiologiske studier samt epidemiologiske udfordringer med hensyn til effekt af bias, confounding og interaktion.

Kurset vil bestå af forelæsninger vekslende med praktiske øvelser. I statistikdelen af kurset benyttes statistikprogrammet R og som en del af forberedelsen forventes de studerende, udover at læse, at arbejde med en række træningsaktiviteter i statistiske analyser af epidemiologiske data forud for hver undervisningsgang. I epidemiologidelen diskuteres metodologiske aspekter af tidsskriftsartikler.

Egen computer med adgang til internettet skal medbringes til undervisningen. Statistikprogrammet R kan downloades gratis fra internettet. Kurset baseres primært på base R af hensyn til begyndere og for at sikre at R-koden er langtidsholdbar; base R er de funktioner som ligger i Rs default installation og som vedligeholdes af R Core Team.

Evaluering:
For at bestå kurset skal deltagerne aflevere en obligatorisk grupperapport (2-3 deltagere) baseret på analyser af data fra et epidemiologisk studie beskrevet i en tidsskriftartikel.

Pris:
11.250 kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Masterkurset giver risikomanagere, patientsikkerhedskoordinatorer, ledere, studerende og andre interesserede den nødvendige viden og metodetilgang til at arbejde proaktivt med patientsikkerhed.

Kurset udbydes om foråret med 2 fremmødedage og 5 onlinedage.

7,5 ECTS

Hver dag er der patienter, der kommer til skade under behandling. Mange flere udsættes for risiko for skade, som forinden bliver forhindret af personalet. Derfor har vi en klar målsætning at styrke patientsikkerheden yderligere. På kurset får du mulighed for at udforske baggrunden for det eksisterende arbejde med patientsikkerhed og læringskultur.

Patientsikkerhed kan forbedres gennem en vifte af handlinger, fx rapportering af utilsigtede hændelser og proaktive tiltag. Ofte med baggrund i analyser som bl.a. inddrager arbejdsgange, ikke-tekniske færdigheder, observationer af daglig praksis samt læringskultur. Målet er at udvikle organisation og medarbejdere til sikrest muligt at kunne håndtere de tiltagende komplekse patientforløb.


Kursusindhold

Kurset giver en indføring i lovgivning, organisation, positioner og praksis. Du vil opnå indsigt patientsikkerhed og læringskultur som folkesundhedsvidenskabeligt felt med henblik på at kunne forbedre og udvikle patientsikkerhedsarbejdet i hverdagens praksis.

Se kursusplan for foråret 2024 her

Analytisk tilgang til arbejdet med patientsikkerhed

Intervention virker bedst, hvis man kender årsagen til problemet. Derfor forudsætter enhver intervention en dybtgående analyse af konteksten.

Du vil blive introduceret til kendte og nyere teorier og metoder inden for patientsikkerhed, fx analysemetoder, ikke-tekniske færdigheder, resiliens samt læring fra de gode patientforløb.

Kurset vil have fokus på det udviklingspotentiale, som analyser af de menneskelige faktorer i patientsikkerhedsarbejdet indeholder. Forskellige perspektiver inddrages – fx sundhedsfaglige, organisatoriske, patient- og pårørendeperspektiver - indenfor og på tværs af sektorerne. Økonomiens rolle for patientsikkerhed bliver også tematiseret.   

Du vil lære mere om begrebet ”second victim” og den opfølgende samtale med såvel frontlinje personale som patienter og pårørende.

Eksamen

For at kunne deltage i eksamen skal du have afleveret 3 mindre opgaver undervejs i kurset. Eksamen udgøres af en afsluttende projektrapport, hvor du gennem arbejde med et konkret projekt applicerer din faglighed og læring fra kurset. Rapporten udarbejdes individuelt.

Kursusleder

Peter Dieckmann, lektor på Københavns Universitet og teamkoordinator for forskning, forsker, psykolog, Ph.D., Dipl.-Psych. på CAMES - Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation. 

Kompetencer

Masterkurset giver dig et formaliseret, forskningsbaseret grundlag for arbejdet med patientsikkerhed på universitetsniveau. Du vil få den nødvendige viden og værktøjer til at indsamle og analysere relevante data samt afklare din egen rolle i et konkret projekt om patientsikkerhed og læringskultur. Den vidensbaserede metodetilgang klæder dig på til at arbejde både reaktivt og proaktivt med patientsikkerhed.

Kursusdetaljer

Forår 2025:
Tid
: januar - marts 2025, 2 fremmødedage og 5 onlinedage
Datoer: 27. og 28. januar - fremmøde, 3., 17. og 24. februar - online, 3. og 10. marts - online
Pris: 11.250 kr. 
Sted: Københavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund
Tilmeldingsperiode: mellem den 21. september kl. 10.00 og den 1. november kl. 23.59 2024. 
Du finder ansøgningsskemaet under "optagelse"

Tilmelding for MPH-studerende
Indskrevne MPH-studerende tilmelder sig via Selvbetjening inden 1. december.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lær hvordan du skaber rammerne for den gode læring, hvor forbedringstiltag bliver forankret i de daglige arbejdsgange, så du får skabt en målbar forskel for patienterne.

Kurset udbydes om efteråret med 2 fremmødedage og 6 onlinedage

7,5 ECTS

Kursusindhold

Kurset sætter fokus på at forbedre praksis gennem en systematisk reduktion af risikokilder, gennem opbygning af kompenserende mekanismer, og gennem understøttelse af velfungerende processer.

Sammen udforsker vi kulturbegrebet for at afdække forskellige perspektiver, der har indflydelse på patientsikkerhed, læring, tværprofessionelt samarbejde etc. Forskellige metoder og kommunikative redskaber til at skabe forbedringer vil blive gennemgået.

Se kursusplan for forår 2023 her

Trygge læringsmiljøer øger patientsikkerheden

Du vil få indsigt i metoder til at skabe trygge læringsmiljøer for den enkelte og for teams, og du vil lære, hvordan du kan være med til at udvikle organisationen. Du vil lære at skelne mellem et læringsfokus på direkte problemløsninger, et læringsfokus på optimering af sundhedsvæsenet på et mere systemisk plan.

Gennem teori- og analysearbejde vil du få et større indblik i sammenhængen mellem patientsikkerhedsarbejde, læringskultur, forbedringsprocesser og ledelse. På den baggrund vil du blive styrket i at forstå, understøtte, og påvirke forankring af forbedringer i organisationer.

Eksamen

For at kunne deltage i eksamen skal du have afleveret 3 mindre opgaver løbende under kurset. Eksamen udgøres af en afsluttende projektrapport, hvor du gennem arbejde med et konkret projekt applicerer din faglighed og læring fra kurset. Rapporten må meget gerne bygge på den studerendes igangværende projekter. Rapporten udarbejdes individuelt.

Kursusleder

Peter Dieckmann, lektor på Københavns Universitet og teamkoordinator for forskning, forsker, psykolog, Ph.D., Dipl.-Psych. på CAMES - Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation. 

Kompetencer

Masterkurset giver dig den nødvendige viden og metodetilgang til at arbejde proaktivt og reaktivt med patientsikkerhed, og du vil blive uddannet til at videreformidle det, du har lært, til andre.

Du får en formaliseret, forskningsbaseret uddannelse på universitetsniveau. Herigennem lærer du, hvordan du planlægger forbedringsprojekter og arbejder målrettet på at forankre forbedringerne, så du får skabt en målbar forskel for patienterne.

Du introduceres til, hvordan du planlægger forbedringsprojekter og arbejder på at forankre forbedringerne, så du får skabt en målbar forskel for patienterne.

Kursusdetaljer

Efterår 2025
Tid
: september - december 2025, 2 fremmødedage og 6 onlinedage
Datoer: Meddeles i marts 2025
Pris: 11.250 kr.
Sted: Københavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund
Tilmeldingsperiode: mellem den 1. april 2025 kl. 10.00 og 1. maj kl. 23.59 2025. Du finder ansøgningsskemaet under "optagelse"

Tilmelding for MPH-studerende
Indskrevne MPH-studerende tilmelder sig via Selvbetjening inden 1. juni.

 

 

 

 

 

Tilmeldingsfrister

Enkeltfagsstuderende

Ønsker du at tage et valgfag som enkeltfag, skal du tilmelde mellem den 1. april kl. 10.00 og 1. maj for kurser i efteråret eller mellem den 21. september kl. 10.00 og 1. november for kurser i foråret.

MPH-studerende

Indskrevne MPH-studerende tilmelder sig via Selvbetjening inden 1. juni (efterårskurser) eller 1. december (forårskurser).

Adgangskrav til valgfagene:

Det er muligt at tage valgfagene som enkeltfagsstuderende. Studerende som ikke har fulgt MPH-uddannelsens obligatoriske kurser, skal dokumentere kvalifikationer svarende dertil.

Mental sundhedsfremme - fra teori til praksis - der forudsættes ikke nogle af MPH-uddannelsens obligatoriske kurser for at kunne tage dette kursus.

Forebyggelse og social ulighed i sundhed - kan tages, når man har gennemført Introduktion til epidemiologi og biostatistik, Sundhed og samfund i et tværvidenskabeligt perspektiv og Forebyggelse og sundhedsfremme eller har tilsvarende forudsætninger.

Biostatistik og epidemiologi - kan tages, når man har gennemført Introduktion til epidemiologi og biostatistik eller har tilsvarende forudsætninger.

Kvalitative analysestrategier - kan tages, når man har gennemført Kvalitativ metode: sundhedsvæsen, kultur og samfund eller har tilsvarende forudsætninger.

Forandringsledelse i sundhedsvæsenet - kan tages, når man har gennemført Sundhedsvæsenets organisation, styring og økonomi eller har tilsvarende forudsætninger.

Sundhedsøkonomi - kan tages, når man har gennemført Sundhedsvæsenets organisation, styring og økonomi eller har tilsvarende forudsætninger.

Patientsikkerhed og læringskultur – der forudsættes ikke nogle af MPH-uddannelsens obligatoriske kurser for at kunne tage disse to kurser.